Hvordan bruges et gavekort, open ticket, værdikupon eller rabatkupon?

Den unikke kode indtastes i betalingsvinduet. Efter indtastning vil kodens værdi blive fratrukket det samlede køb.

Hvis koden værdi overstiger det samlede køb, refunderes forskellen ikke.

Skal man medbringe pas til Hven?

Grundet grænsekontrol skal der medtages gyldigt billede-ID (som kørekort) ved indrejse til Sverige

Hvilke adresser sejler vi fra?

København
Nordre Toldbod 18-24 (ud for)
1259 København K, Danmark

Google Street View

Helsingør
Færgevej 24

3000 Helsingør, Danmark<

Hven
Bäckviken

260 13 Sankt IBB, Sverige

Er der en hæveautomat på Hven?

Desværre ikke.

De fleste større steder som Spirit of Hven, Backfallsbyen, Hven Durum, Hamnkrogen, Prästasvangens Turist og Konferenscenter, Turistgården, Hvens cykeludlejning, St Ibbs Golfklub, Tycho Brahe museet, Vensevent, Vens Hytter og Camping m.m. tager imod de gængse kreditkort som VISA, Mastercard, osv.

MobilePay kan ikke benyttes på Hven.

Hvornår kan jeg gå ombord på færgen?

Ca. 15 minutter før afgang. Kom gerne i god tid – det er til stor hjælp for rederiet, så de kan sejle til tiden.

Kan jeg medbringe barnevogn eller klapvogn ombord?

Ja det kan du godt.

Du skal blot være opmærksom på, at du ved fuldt bookede afgange kan blive bedt om at skulle flytte barnevogn eller klapvogn til enten nedre- eller øvre dæk på færgen.

Det gælder kun regulærer barne- og klapvogne. Cykelanhængere, der er indrettet som sådan kan ikke medtages.

Er der toiletter ombord?

Ja, der er flere toiletter om bord på M/S Jeppe.

Er der forplejning ombord?

Ja, der er en kiosk ombord, hvorfra der bliver solgt et udvalg af drikkevarer og snacks. Forplejning som morgenmad, kaffe & kage mm kan forudbestilles. Når du forudbestiller, bliver der dækket op og reserveret siddepladser i salonen.

Medbragt mad og drikke kan ikke nydes ombord

Er der busser på Hven?

Skånetrafiken har busser, der kører i forhold til færgens ankomst og afgang.

Du kan læse mere på afgangstider og priser om Venbussens her.

Vi anbefaler, at I downloader skånetrafikkens app. Her køber man også billet til bussen.  Find den, hvor du normalt finder dine apps.

Hvordan kommer jeg til Nordre Toldbod?

Den nemmeste måde er at tage til Østerport Station med bus, tog eller Metro og gå ned til Nordre Toldbod. Det tager godt 15 minutter.

Kan jeg tage min bil med til Hven?

Nej, desværre ikke med M/S Jeppe, der afgår fra København.

Hven er ikke ideel til bilkørsel, men hvis bilen skal med, så kan man rejse via Landskrona, hvorfra der afgår bilfærger.

Parkér bilen derhjemme og lej en cykel eller tag lokalbussen under dit besøg på Hven.

Kan jeg betale med danske penge på Hven?

De fleste steder tager imod danske kroner, men kursen er 1 til 1.

Må man campere på Hven?

Hele Hven er klassificeret som naturreservat eller vådsområde, og den svenske allemandsregel gælder derfor ikke på Hven.

Det er forbudt at campere, grille og plukke blomster i det fri. Til gengæld kan man campere og grille på Hvens campingplads samt bruge grillpladserne i Bäckviken og Kyrkbackens havn.

Men kig ind på  Camp Hven.

Kan man nå Hven rundt på 1 dag?

Hven er kun 4,5 km lang og 2,4 km bred, og den ca. 12 km lange cykelrute langs kysten kan tilbagelægges på en time.

Kan man leje cykelhjelm hos cykeludlejeren?

Nej. Husk derfor at medbringe egen cykelhjelm. Cykelhjelm skal bæres af alle børn under 15 år

Kan man benytte MobilePay?

Hven er en svensk ø. MobilePay er et dansk betalingsystem. Så det kan desværre ikke benyttes.

Kan jeg ombooke min billet?

Ja, det er muligt at tilkøbe mulighed for at ombooke billet indtil 14 dage før afgang. Du kan tilkøbe muligheden, når du køber din billet.

Kan jeg have min egen cykel med?

Ja, du kan købe billet, så du kan have din egen helt almindelige cykel med. Vi kan desværre ikke have specialcykler med som cargo-cykler, Long Johns, cykler med kasse foran, Christiania-cykler m.fl.

Cykler stuves i et rum for sig. Det kan, som bekendt vippe på et skib, så vi påtager os ikke ansvar for skader mm, der måtte ske over overfarten.

Må jeg tage min hund med?

Din hund er velkommen ombord, men af hensyn til andre passagerer, kan den ikke komme i salonerne.

Du skal i øvrigt sørge for et EU-Hundepas og så skal du anmelde besøget i Sverige til Tullverket & Jordbruksverket på dette link:

https://www.tullverket.se/sv/privat/resa/resameddjur/resamedhundellerkatt.4.7df61c5915510cfe9e7107ce.html

Værd at vide om billetter

  1. Når du booker din billet modtager du billetten pr. mail. Denne kan printes eller fremvises på mobilen ved indtjekning.
  2. Du skal huske at booke billetter til alle, også børn under 3 år selvom de rejser gratis med.
  3. En familie billet indeholder 2 voksne og 2 børn mellem 4 og til og med 15 år. Ved flere personer købes resterende billetter seperat.

Værd at vide om tilkøb af mad

Ved tilkøb af mad er du garanteret en siddeplads under rejsen.

Du kan forudbestille smørrebrød, platter, poké bowls, bagels og meget andet. Se flere muligheder her.

Værd at vide om oplevelser på Hven

Har du forudbetalt oplevelser på Hven, skal du fremvise din billet det/de steder, hvor du har forudbetalt for oplevelserne.

Alle forudbestilte produkter skal benyttes på ankomstdagen til Hven

Værd at vide om oplevelsespakker

*Pakkeløsninger skal bookes mindst 72 timer før ønsket afgang

Pakkeløsninger er endagsture og sejltiderne følger sejlplanen for dagen. Se sejlplan her.